Sangerworkshop v. skuespiller Ashok Pramanik
& sangpædagog Henriette Lundbøl

Vil du gerne arbejde med dit personlige udtryk som sanger - og få konkrete værktøjer til at fremstå stærkere som historiefortæller og performer?

Denne workshop afholdes af skuespiller Ashok Pramanik og sang - og stemmepædagog Henriette Lundbøl. Undervisningen vil dreje sig om sangerens udtryk og fortolkning, herunder at fortolke en sangtekst og bruge kroppen som værktøj i det dramatiske arbejde, så fortællingen, stemningen, historien og udtrykket i sangen forstærkes og tydeliggøres bedst muligt.
Der vil både være fælles gruppeøvelser samt individuel feedback og sparring på de udfordringer og forcer, som netop DU står med. Altsammen i et trygt miljø, hvor det i den grad er tilladt at "fejle"!
Første del af programmet består af fælles sangerkroptræning (træning af kroppen, som er hele fundamentet for en fri og afbalanceret stemme), samt opvarmnings - og stemmetræningsøvelser v. Henriette Lundbøl.
Herefter fælles drama øvelser v. Ashok Pramanik - efterfulgt af individuelle performances (alle bedes medbringe en sang). 

Om Ashok Pramanik:
Ashok Pramanik er uddannet fra skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2009, og har siden både været en del af Aarhus Teaters ensemble og arbejdet freelance i resten af landet. Han har været med i mange (både store og små) musicalproduktioner, og har herigennem stor erfaring med det dramatiske sangarbejde. Ashok har undervist siden han blev færdiguddannet, og har efterhånden prøvet rigtig mange grene af indenfor dette, både i form af decideret dramaundervisning, kommunikationsundervisning, samtaletræning og instruktion.

Hvornår: lørdag d.22. maj 21 kl.10.00-14.00 eller lørdag d.5.juni 21 kl.10.00-14.00

Hvor: workshoppen afholdes på Brobjergskolen i Aarhus (nærmere info følger)

Pris: 1200 kr. (4 timers undervisning inkl. pause)

Tilmeldingsfrist: hhv. d.8. og d.22.maj 21

BEMÆRK: evt. afbud senest 7 dage før afholdelse (ved senere afbud opkræves det fulde beløb)

 

Tilmelding: via kontaktfeltet/mail@henriettelundboel.dk 

 

 

 

 

  • Borrevænget 17,  8320 Mårslet   tlf.: 20 81 08 94   mail: mail@henriettelundboel.dk - CVR 41048905